Rudi Bjørn Rasmussen's astro-fotos

Udstyret

Ud over kameraet, er det vigtigste udstyr en montering kameratet kan spændes på, og sættes til at kompensere for Jordens rotation og således følge himmellegemerne rundt på himlen. Hvis man bruger et almindeligt kamera stativ, så vil stjernerne alt efter kamera chip størelse og objektiv, begynde at trække spor hen over billedet efter få sekunder til et minut. Den montering jeg anvender er en såkaldt "Ækvatorial montering". Man starter med at sætte stativet op i vater, det sidder en lille libelle på siden der bruges til dette. Dernæst "pol-aligner" man vha Polaris, ved at finjustere monteringen vandret og lodret indtil RA aksen er parallel med Jordens rotations akse. Herefter er det blot at skrue kamera eller teleskop på monteringen, og starte motorene så monteringen langsomt roterer med stjernerne.







Venuspassage 6/6/2012

Canon EOS 1000D, Canon 250mm f/3.5-5.6 med AstroSolar filter
Montering: almindelig trefod.

Venuspassage er et spetakulært astronomisk fænomen som opstår når planeten Venus, observeret fra Jorden, bevæger sig hen over solskiven som en lille mørk plet.
Seneste Venuspassage fandt sted 6. juni 2012, og kunne observeres fra Danmark om morgenen ved solopgang.
Da solen stor op, var Venuspassagen allerede i fuld gang, og kunne observeres til den var overstået.
Venuspassager sker med varierende intervaller inden for en cyklus p 343 år. To passager sker med 8 års mellemrum, og der er 121,5 henholdsvis 105,5 år mellem disse 8-års intervaller.
Således var der Venuspassage i årene: 1518 og 1526, 1631 og 1639, 1761 og 1769, 1874 og 1882, 2004 og 2012.
Fik du ikke set venuspassagen i 2004 eller 2012, så er det nok for sent, da de næste passager er i årene: 2117 og 2125, 2247 og 2255, 2360 og 2368 osv.
Kilde: da.wikipedia.org/wiki/Venuspassage

Jeanette, Maja og jeg var på "ferie" i København 6. juni 2012, så jeg stod tideligt op og gik ned til Søpavillonen og satte kamera og stativ op og gik igang med at knipse.


Her er lige et stemningsbillede, inden jeg fik indstillet lukkertiden til at se detaljer på Solens overflade og ikke mindst Venus.


Et af de første billeder:



Lige før Venus rammer Solens kant:



Den såkaldte dråbe effekt:



Jeg tog ialt 510 billeder, de er her samlet til en lille animation der viser hele forløbet, fra kl ca 0420 til 0555:
http://www.b-rasmussen.dk/astro/20130606_venus_transit/venus_2012_rbr.mov




Orion over Svendborg Sund 1/3-2013

Et kik mod syd ude på bådbroen. Den klare stjerne for neden lidt til venstre for midten er himlens klareste stjerne Sirius.
Grunden til at landet, broen og dens pæle samt Sirius's genskær i vandet er udtværret er fordi jeg har brugt en EQ montering med motor, der kompenserer for Jordens rotation og følger himmelkuglens rotation mod vest.
10 billeder med ialt 6 minutters eksponering. Canon EOS 1000D, Samyang 8mm f/3.5 @ f/3.5, ISO 400, 60 s.
Montering: Astro EQ-1



Det blev desværre straks efter jeg havde taget billedet overfor meget overskyet, sådan ser det ud når lave skyer kommer drivende ind fra vest:






Orion 2/2-2013

Orion Tågen.
4 billeder med ialt 300 skunders eksponering.
Canon EOS 1000D, Canon 50mm f/1.8 @ f/2.2, ISO 400.






Solopgang over Svendborg Sund 3/3-2013

Solopgange og solnedgange kan være utrolig smukke. Men det er svært at fange alle farvenuancer på kamera.
Canon EOS 1000D, Samyang 8mm.



Svendborg Sund broen.



Månen står lavt over Iholm.






Øjeblikket der er så svært at fange, lige inden solen går op over horisonten, brydes sollyset i mange nuancer gennem atmosfæren.
Det ser især smukt ud når der er lidt spredte høje skyer som her.






Flyver foran Månen 26/3-2013

Nogle gange spiller tilfældighederne ind. En sen eftermiddag lige efter solnedgang, stod jeg og eksperimenterede med at fokusere manuelt vha live view.
Jeg brugte Månen at teste på, og lige pludselig kom en flyver forbi! Jeg skyndte mig at trykke p udløseren, men desværre var billedet ikke helt i fokus.
Canon EOS 1000D, Canon 250mm f/3.5-5.6 @ f/8, ISO 100, 1/60 s.






Komet PANSTARRS 5/4-2013

Jeanette, Maja og jeg var hjemme i Thyborøn, og da jeg så at det var klart vejr, kom jeg i tanke om at kometen PASSTARRS da vist nok burde kunne observeres lavt over horisonten mod vest på denne tid.
Det var desværre ikke planlagt i forvejen, så jeg havde ikke en EQ montering med. I stedet lånte jeg min lillebrors (Allan) trefod. Jeg havde heller ikke fjernudløser med, så det kunne maksimalt blive til 30 s eksponeringer. Men det passede fint med at det foregik på en almindelig trefod.
Det er M31, Andromeda galaxen til venstre, og kometen til højre.
17 billeder med ialt ca 600 sekunders eksponering.
Canon EOS 1000D, Canon 50mm f/1.8 @ f/2, ISO 800.






Andromeda 14/8-2013

M31 - Andromeda galaxen.
Canon EOS 1000D, Canon 50mm f/1.8 @ f/2.2, ISO ???.
50 billeder med ialt 6000 sekunder eksponering.
Montering: Astro EQ-1 med ra motor.






Mælkevejen 1/10-2013

Nord Amerikanske Tåge / Pelikan området.
Canon EOS 1000D, Canon 50mm f/1.8 @ f/4, ISO 400.
7 billeder med ialt 2316 sekunder eksponering.
Montering: Skywatcher EQ-5 med ra/dec motorer.






Månen 12/11-2013

Månen fotograferet 12/11-2013
To billeder sat sammen i Paint Shop.
Canon EOS 1000D @ 1/25 s, ISO 100.
Meade ETX-125.






Orion 24/11-2013

Orion fotograferet 24/11-2013
6 billeder med ialt 700 sekunders eksponering.
Canon EOS 1000D, Canon 250mm f/3.5-5.6 @ 250mm, f/5.6, ISO 1600.
+ 5 darks + 5 flats.






Pleiaderne 24/11-2013 og 6/12-2013

Pleiaderne fotograferet 24/11-2013
9 billeder med ialt 1844 sekunders eksponering.
Canon EOS 1000D, Canon 50mm f/1.8 @ 250mm, f/3.5, ISO 200/400.



9 billeder med ialt 931 sekunders eksponering.
Canon EOS 1000D, Canon 250mm f/3.5-5.6 @ 250mm, f/5.6, ISO 1600.



Samme billede som overfor, men her er inkluderet 5 flats.



D. 6/12 trodsede jeg efterveerne fra stormen Bodil, skyer og let dis, og prøvede lidt mere Pleiaderne.
Det blev til 15 billeder mere med 12x30 sekunder og 3x5 minutter, så nu er der totalt 36 minutter og 31 sekunders eksponering.
Her er hele feltet:



Og et udsnit:




Betelgeuse 30/12-2013

Betelgeuse fotograferet 30/12-2013
Et enkelt skud.
Betelgeuse er voldsomt overeksponeret på dette billede og der er tydeligt genskin (lens flare) i objektivets linse elementer.
Betelgeuse, der er en rød kæmpestjerne, er den niende klareste stjerne på himlen, og er ca 650 lysår fra Jorden.
Den er på vej til at blive en supernova, og kan eksplodere når som helst. I astronomosk betydning betyder det om 5 minutter, eller om en million år.
Når det sker, kan den komme til at lyse lige så kraftigt som Fuld Månen.
Jeg nåede desværre kun dette ene billede denne gang, da der kom skyer lige da jeg var blevet færdig med at sætte alt udstyret op.
Canon EOS 1000D, Canon 250mm f/3.5-5.6 @ 250mm, 240 sekunder, f/5.6, ISO 400.



Og lige et enkelt skud med "diffraktions-spikes", lavet med ved at sætte fiskesnørre i et kryds foran objektivet.


Det er lavet med et lille stykke PVC rør fra den lokale trælast samt to stykker megt tynde fiske snørrer tapet i et kryds:




Jupiter og Mars 24/3-2014

Endelig var der lidt klart vejr igen, men meget dårligt sigte.
Prøvede lige den lille hjemmelavede "difraktions-spike" dims p Jupiter og Mars.
Her er Jupiter:



Og Mars der lige er stået op:






M82 og M81 24/3-2014

Mellem Karlsvognen og Nordstjernen fangede jeg et par skud af galaksen M82 og M81.
M81 er en spiral galakse, ca midt i billedet, lidt til venstre for, M82, også en spiral galakse, set fra siden.







M101 - Pinwheel Galaxy, M51 - Whirpool Galaxy og C/2012 K1 PANSTARRS 2/5-2014

Vi var i Thyborøn denne weekend, og da vejret så rigtig lovende ud, tog jeg alt grejet med bag i bilen.
Allan ville sælge sin Sigma 85mm f/1.4 linse til mig, så den kunne jeg så lige få testet ved samme lejlighed.
Vi er allerede så langt inde i foråret, at Solen kun lige netop kommer ned under 18 grader, så der når ikke at blive helt mørkt.
Planen var at køre op til Høfde 59 hvor man kan køre til via dæmningen, så jeg ikke skal slæbe udstyret for langt.


Jeg var færdig med at polaligne osv ca 2245, s var det bare at vente p at solen kom længere under horisonten.


Kort tid efter jeg havde stillet det hele op, kom en fyr og parkerede lige for an mig, ud af bagagerummet hev han en kæmpe trækasse frem, og jeg blev rigtig glad og troede selvfølgelig at det var et teleskop...
Men han viste sig at være en spejderfører der skulle gemme kassen i en bunker lige ved siden af. Der skulle være nat-orienteringsløb for spejdere samme aften/nat. Omkring 2330 tiden kom der ganske rigtigt 15-20 spejdere med pandelamper og lommelygter forbi, det var da meget hyggeligt.

Det blev aldrig rigtig mørkt mod vest, som forventet, så jeg gik efter M101 i zenith.

Det blev til ialt 12 eksponeringer på i alt ca 57 minutter, ingen darks eller flats. Startede med 30 sekunder og kørte langsomt op i eksponeringen efterhånden som solen kom længere under horizonten. Sidste light var p 11 minutter.

Her er hele feltet:

M101 - Pinwheel Galaxy kom da med, den uldne klat lidt under midten, der næsten danner en ligesidet trekant med Alkaid og Mizar, de to første stjerner i Karlsvognens håndtag.

Øverst til venstre er det M51 - Whirpool Galaxy.

Og lige til venstre for M51 er der sørme også kommet en komet med, C/2012 K1 PANSTARRS:

Jeg havde alt for lidt tøj pÂ, det blæste en hård vind fra NV, dvs direkte ude fra havet, så det var for koldt at sidde i klapstolen med prismekikkerten. Jeg prøvede ellers at pakke mig ind i to tæpper også. Så jeg satte mig i læ inde i bilen og kikkede det jeg kunne ud af vinduerne mens jeg hørte natradio.

Men jeg er selv ganske tilfreds med forløbet. Målet var at teste Sigma objektivet, som jeg købte brugt til en meget fordelagtig pris samme dag. Jeg vidste jo i forvejen at det ikke ville blive rigtig mørkt, men det var jo alligevel godt nok til at prøve objektivet af. Og jeg syntes virkeligt at det er rigeligt lysstærkt og tegner skarpt. Dog var det lidt svært at opnå en god fokus med liveview + 10x zoom. Og jeg syntes også der kom lidt blålig skær om de klareste stjerner så som Alkaid og Mizar ved de lange eksponeringer, men det er jo nok svært at undgå?






Så fik jeg endelig købt et lille teleskop. 23/6-2014

Det blev efter mange overvejelser til en Skywatcher Explorer 130PDS.
Den er med sine F650mm og et 130mm spejl et f/5 teleskop, og dermed dejlig lysfølsom, og med den korte brændviede kan jeg selv uden autoguiding tage rimelig lange eksponeringer, men det vil tiden jo vise.
Jeg hentede den på posthuset Sankt Hans dag, så der går desværre en måned eller to inden det for alvor bliver så mørkt at jeg kan få den ordentligt afprøvet.







Første astro-foto med teleskopet. 10/7-2014

Det er stadigvæk alt for lyst om natten til at kikke på stjerner og deep-sky objekter.
Men denne aften stod en næsten fuld Måne op i øst, den stod lavt og der var let skyet og diset, men nu skulle teleskopet altså prøves.




Jeg fik ogs kikket lidt på Vega og dens fire naboer, double-double, med 28mm 2" okularet. Men de to dobbelt stjerner kunne som ventet ikke opløses.




Første DeepSky foto med teleskopet. 25/8-2014

Så fik jeg endelig indfanget fotoner der har været flere år undervejs med det nye teleskop, ellers har den stået på lidt Måne og terestiske mål for test.

Jeg brugte en del tid med at observere visuelt, både med og uden barlow - og hold da op, det er jo en ren fornøjelse at kikke på må og få rundt i Mælkevejen.

Det var rimelig skyfrit i går 25/8 men seeing ikke så godt, masser af fugt i luften.
Så jeg gik efter objekter tæt på zenit da jeg skulle til at tage billeder, og valget faldt på Deneb. Ikke det mest ophidsende eller spændende objekt, med godt nok til at blive fortrolig med opsætning, balancering, fokusering osv med teleskopet.

Jeg var åbenbart ikke så heldig med polalignment, s det blev kun til 45 sekunders eksponeringer, 37 styks samt 4 darks:







International Space Station (ISS) og ledsager. 9/8-2014 og 10/8-2014

Om aftenen d 9/8 sad vi og hyggede med John og Ulla på terassen, og kl ca 21:52 så vi ISS.
Ved næste passage ca 23:28 bemærkede vi et lidt svagere objekt ca 4-5 grader bagved i tilsyneladende samme bane og hastighed.
Det viser sig at være europæiske ATV Georges Lemaitre med forsyninger der skal dokke med ISS d. 12/8.
Aftenen efter, 10/8, tog jeg så to billeder ved ISS passagen ca 22:39, og her var ATV'en ca 2 minutter foran.
Billedet herunder er en kombination af to billeder, zenith er opad, vest til højre og øst til venstre.
ATV'en var nok ikke helt oppe i samme højde som ISS, derfor de forskellige banehastigheder.




Et enkelt-skud af ISS:







M31 - Andromeda galaxen. 29/8-14

Jeg satte kameraet op omkring midnat, og programmerede det til at tage 90 sek billeder, og gik så i seng igen. Da jeg checkede kl 0400 om morgenen, var der 75 billeder uden skyer, så i alt ca 1 time og 52 minuters eksponering, 4 darks, med Canon 1000D, Sigma 85 mm f/1.4 @ 1.4, ISO 100:







Månen passerer tæt forbi Saturn. 31/8-14

Den 31 august passerede Månen tæt (1/4 grad) forbi Saturn, lavt i syd.
Det var overskyet og regn hele dagen, så jeg havde egentlig opgivet at se eller fotografere begivenheden.
Men da jeg kikkede ud af vinduet kl ca 21:30, var det næsten skyfrit, og Månen og Saturn stod fint over Svendborg Sund.
Det blev til flere billeder.
Her med Sigma 85mm linsen. Det er Mars der ses nede til venstre i billedet:


Her med 55-250mm linse @250mm:


Her med 55-250mm linse @123mm:
Det er Ærøfærgen der er p vej ind til Svendborg


Viden's afdelingen på DR havde skrevet et godt indlæg om begivenheden: LINK
Jeg sendte billedet til artiklens forfatter, som bragte det p DR's hjemmeside dagen efter: LINK






M31 - Andromeda galaxen. 2/9-14

Så blev den lille ny SkyWatcher Explorer 130PDS sluppet løs p en galaxe for første gang.
Valget faldt (selvfølgelig) på vores nabo galaxe, M31 / Andromeda.
Jeg stillede den lille Newton op ved 22-tiden, og kl 22:30 kørte den med 45 sekunders eksponeringer p M31. Inden jeg gik til køjs havde jeg sikret mig at der ikke kunne komme noget i klemme, men kunne se at efter 7 timer ville bunden af tubus kollidere med et af benene, s vækuret blev sat til 0400. Da jeg kom ud 0400, var kameraet løbet tør for strøm, men jeg kan se at der er kommet 433 skud i kassen!
Der var en del fugt på primærspejlet da jeg pillede det hele ned, og jeg kan se nu at ca midt i sekvensen bliver der gradvis mindre og mindre lys på billederne. Må hellere få sat en lille blæser pÂ.

Billedet består af 158 x 45 sek (ca 2 timer) lights, 4 darks a 45 sek, alle med unmod Canon 1000D på ISO 200. Billedet er unguided.







M27 - Den planetariske tåge "Håndvægten". 3/9-14

Så blev den lille ny SkyWatcher Explorer 130PDS sluppet løs på en planetarisk tåge for første gang.

Billedet består af 224 x 45 sek (ca 2 timer 45 minutter) lights, 6 darks a 45 sek, alle med unmod Canon 1000D på ISO 800. Billedet er unguided.







M45 - Kuglehoben Plejaderne eller "Syv Stjernen". 24/11-14

Billedet består af 12 billeder med ialt 32 minutters eksponeringer, alle med unmod Canon 1000D p ISO 800.







Månen. 31/12-14

Der var lige hul i skyerne sidst på eftermiddagen, og da vi de sidste par aftener hvor der har været klart har været ramt af julegæster, kunne jeg ikke lade være med at løbe ud med teleskopet. Fik lige afprøvet Televue 8mm okular med 2x barlow, på Månen - og hold da op, det var næsten som at være der selv.
Og så blev det lige til et enkelt billede. Nu kom der heldigvis skyer, så skal jeg da ikke ærge mig over at miste endnu en observations aften i dag.






Kometen Lovejoy 2014 Q2. 13/1-15

Der var lige et hul i skyerne, så jeg nåede eet enkelt billede ud gennem et åbent stuevindue af kometen!.
Taget med Sigma 85mm objektiv.






Kometen Lovejoy 2014 Q2. 14/1-15

Det var noget af en udfordring og til tider spændende at stå klar med fingeren på camera fjernbetjeningen når skyerne kom drivende, kommer de ind i syns feltet eller ej? Flere gange kom to skyer drivende lige på hver side af kometen. Jeg prøvede lidt forskelligt, men det bedste resultat var hvor jeg kun brugte een enkelt eksponering.
Een enkelt 10 minutters eksponering.






Månen under dårlige atmosfæriske forhold. 5/2-15

Det var klart vejr denne aften, og da Månen næsten var fuld og den stod gunstigt i forhold til at observere Månens nordpol, så skulle jeg da lige ud og kikke lidt.
Men der var alt alt for meget uro i atmosfæren, det viser denne animation tydeligt. Her er en serie billeder taget med få sekunders mellemrum samlet.
Klick på animationen for at se det klareste af de enkelte billeder.






M42, Orion tågen. 7/2-15

5 billeder med ialt ca 800 sekunders eksponering.






Jupiter og en af dens måner, Io, 26/2-15

Mit første forsøg på en planet. Det blæste meget denne aften, så det var umuligt at tage deepsky billeder. I vind stødene sejlede Jupiter rundt med ca 5-10 gange dens diameter.
Så jeg måtte stå og vente på at billedet var rimelig roligt inden jeg trykkede på udløseren.
Her er et enkelt billede, 1/100 s, ISO 400:






Den åbne stjernehob M35, 10/3-2015

Det var rimelig klart vejr først på aftenen.
Jeg nåede at sætte grejet op i ro og mag, først en omhyggelig polalign, dernæst aligne søgekikkert med teleskop, dernæst en indledende fokusering på en klar stjerne, Betelgeuse, og så endelig tænde for goto og lave en 2 stjernes align.
Jeg prøvede straks M35, da jeg længe har ønsket at fotografere en stjernehob, det mangler stadig på trofæhylden. Jeg fik taget 4 billeder a 45" unguidet, og da de trods lidt dis i atmosfæren så rimelig ud, hentede jeg guide PC'en og fyrede op under PHD. Jeg nåede lige at tage een enkelt 60" guidet billede, så kom skyerne væltende. Herefter var der indimellem ophold i skyerne, og det lykkedes mig at fange yderligere 7 x 180" guidede billeder.

Her er så resultatet, ialt ca 25 minutters eksponering, 10 darks på hver 1 minut, 10 flats, samt lidt efterbehandling i PhotoShop Elements.
Canon 1000D (unmod), ISO 800, Skywatcher Explorer 130 PDS.







M81 og M82, 11/3-2015

Det var meget udfordrende idet M81/M82 står direkte inde over Svendborg set her fra Strandhuse. Ug med den fimsede atmosfære vi havde i går aftes, skinnede Svendborg's lysforurening meget igennem.

Skywatcher Explorer 130 PDS, Canon 1000D (unmod), Skywatcher EQ-5 GoTo

Lights:
1 x 13 sekunder
1 x 30 sekunder
1 x 1 minut 28 sekunder
1 x 3 minutter
1 x 6 minutter
21 x 4 minutter
totalt: 1 time 35 minutter 11 sekunder (5711 sekunder)

darks:
6 x 4 minutter

flats:
11




Det er svært at billedbehandle så detaljer kommer frem i begge galakser, så her er et udsnit hvor kun M82 er med.



Her er en udgave af billedet, hvor layermasks i PhotoShop er anvendt til at behandle flere områder i billedet forskelligt.






Partiel Solformørkelse, 20/3-2015

Glæden ville ingen ende tage, da jeg stod op tidligt om morgenen, udsigten fra stuevinduet kl 0600 så overordentlig lovende ud:

Jeg satte mig i ro og mag, startede på arbejdagens pligter, og glædede mig til en stor oplevelse. Men da jeg ved 7 tiden kikkede ud af vinduet igen, så det noget anderledes ud, Tåsinge var væk i disen, og det var totalt overskyet:


Nå, på med vanten, kl 0900 slæbte jeg alt grejet ud, og så var det bare om at krydse fingre for at vejret ændrede sig eller at der måske kom lidt huller i skyerne. Og sørme ja, der var jo om ikke huller, så i hvert fald områder med knap så kraftig skydække, helt hul igennem kom der ikke. Det var også noget af en udfordring af finde Solen i søgeren.


Her et bilede lige omkring maximum:


Og her en komposiion af hele forløbet:


Næsten på slaget 12 da det var overstået, trak meget mørke skyer ind over, og Solen lod sig ikke vise resten af dagen, så vi var utrolig heldige her i Svendborg.
Jeg havde sat udstyret op ude i indkørslen ned til vejen, og der kom da også flere interesserede forbi og fik et kik.
Alt i alt var det en rigtig god oplevelse, træls at det ikke var totalt skyfrit, men hey - sådan er det jo at dyrke vores hobby i Danmark [IMG]smileys/smiley2.gif" align="middle[/IMG]


Jeg fik også set på de mere end 16000 billeder min GoPro fik taget for hver 1/2 sekund under solformørkelsen 20/3-2014. Den startede ca kl 0900 og stoppede lidt før 1200 idet hukommelses kortet var fyldt op (32 GB!!!).
Kameraet optager tilsyneladende i "auto mode", og jeg kan se på Exif data at eksponerings tiderne varierer. Dette bevirker at alle billeder har næsten samme tilsyneladende lysintensitet, hvilket gør en timelapse kedelig og slet ikke viser der dæmpning der reelt var under formørkelsen.

Hvis man imidlertidig antager at brightness er ligefrem proportional med eksponeringstiden, så er det jo ganske simpelt at normalisere alle billeder til samme eksponeringstid.

Med denne ide i bagtankerne, strikkede jeg et lille C# program sammen der netop gør dette, dvs henter eksponerings tiden på et reference billede (det første i dette tilfælde) og dernæst justerer eksponeringen på alle billeder proportionalt efter deres eksponeringstider.

Mens jeg var igang med programmeringen, kunne jeg jo lige så godt tilføje et par labels, og samtidig valgte jeg at bruge siden af min VW Transporter som lysmåler:
Jeg målte den gennemsnitlige lysintensitet inden for et rektangel og tegner en kurve der viser hvordan lysintensiteten så ændrer sig.

For ikke at lave en hel spillefilm har jeg kun taget hver 25'ende frame med, dvs et for hvert 12,5 sekund, i alt 587 frames. Med en framerate p 1/10 sekund giver det så en film på 58,7 sekunder.

PS: for at undgå at de meget lyse huller i skyerne skulle gå i mætning i denne process, var jeg nød til at reducere eksponeringerne yderligere.

Youtube link:
http://youtu.be/KU4KQoH-UBo

Link til fuld version:
http://b-rasmussen.dk/astro/20150320/solareclipse_2015.mov

En animeret gif der viser lidt af forløbet:



Månen og Jupiter. 3/4-2015/

Vi hold påskefrokost, og tidligt på aftenen stod Jupiter højt på himlen sammen med Månen.
Jeg satte hurtigt teleskopet op og Maja, Jeanette, far, mor, August, Kille og Rikke fik et kik på Jupiter.
Jeg havde sat 2xbarlow og et 8mm okkular i, så Jupiter med sine to karakteristiske bånd i atmosfæren og tre af dens måner stod klar og tydeligt.

Efter vi havde kikket, satte jeg kameraet på og tog et par hurtige skud:

Månen:


Jupiter:

og med labels:






Venus. 8/4-2015/

Mit første billede af Venus gennem teleskopet, 2xbarlow og Newton (det må kunne gøres bedre).






NGC3953. 17/4-2015/

Spiralgalaksen NGC3953.
14 billeder med ialt ca 2 timers eksponering.






Konjunktion mellem Månen, Aldebaran og Venus 21/4-2015/

Månen passerede ca 9° under Venus og strejfede Aldebaran sent på eftermiddagen.
Jeg tog billeder med Sigma 85mm f/1.4 linsen, men kunne ikke få Aldebaran med da den var under Månen, der var stadig for lyst.
Men jeg fik taget lidt billeder kort tid efter solnedgang.









Månen og Jupiter. 24/5-2015/

Jeg har fået en ny og mere kraftfuld PC til astro grejet (tak for donationen Lars).
Det betyder at jeg nu kan prøve at bruge QHY5L-IIC kamerate til at optage video, og derefter Registax til at stacke de bedste enkeltbilleder fra video sekvensen.
Hidtil har jeg jo kun brugt DSLR kameraet.
I sagens natur skal begge kameraers CCD celler sidde i samme fokusplan, men da QHY kameraet's CCD celle er meget mindre end DSLR cellen, og de enkelte pixels også er mindre, så opnår man en meget stører forstørrelse på denne måde.
QHY kameraet er ikke nær så lysfølsom og har også meget mere støj ved lange eksponeringer, så det dur ikke til deep-sky.
Men til Sol, Måne og planeter, som jo alle er meget lysstærke, kan man nøjes med endog meget korte eksponeringer, derfor er QHY så velegnet til dette formål.
De lyse nætter er så småt allerede begyndt, men man kan sagtens tage billeder af Månen og fx Jupiter i det nautiske tusmørke.


Her et billede hvor de 10% bedste billeder fra 30 sekunders video er stacket:


Og så lidt billeder af Månen, igen, de 10% bedste billeder fra video sekvenser stacket: